Offentliggjort: 27-02-2020 09:55:53

Dette er en nyhed fra nyhedsbureauet Finwire Disclaimer


Finwire om Risk Intelligence A/S: Risk Intelligence lander sin første aftale i Japan

Risk Intelligence skal levere sit system for risikoløsninger til det japanske rederi NYK Group, hvilket er selskabets første kunde på det japanske marked. Det fremgår af en selskabsmeddelelse.

"Vi ved, NYK har et stærkt fokus på sikkerhed for deres besætninger, fartøjer og hele forsyningskæde og derfor er vi stolte af, at de har valgt Risk Intelligence som en af deres partnere til at hjælpe dem med sikkerheds- og risikoanalyse," udtaler Hans Tino Hansen, CEO i Risk Intelligence, i meddelelsen og fortsætter.

"Den nye aftale med NYK markerer også vores entré på det vigtige japanske marked og understreger vores evne til at bygge tætte kunderelationer med ledende spiller tværs over Asien. En evne, som vi forstærkede med åbningen af vores kontor i Singapore sidste år."

De to selskaber har indgået en aftale om ikke at oplyse de finansielle detaljer i kontrakten.

Læs mere om Risk Intelligence A/S