Publicerat: 2020-03-25 13:49:46

Detta är en nyhet från nyhetsbyrån Finwire Disclaimer


Finwire om OmniCar Holding AB: Omnicar har pauset tiltag for nye forretninger, men har ikke overblik over påvirkningen af coronakrisen - interview

Alle ansatte i Omnicar arbejder hjemmefra i øjeblikket, men modsat flere andre selskaber har det danske techselskab ikke været nødsaget til at fyre medarbejdere eller gå ned i løn. Hvor store indvirkninger coronakrisen har på omsætningen er dog for tidligt at sige, oplyser Omnicar til Finwire.

"Vi er påvirket i den udstrækning at mange af vores newbizz-tiltage er sat på hold, da vi ikke kan besøge nye emner og kunder. Endvidere ser vi en meget pludselig opbremsning i nye opgaver for vores kunder," skriver Claus T. Hansen, adm. direktør i Omnicar, i en mail til Finwire.

Påvirkningen af toplinjen hos Omnicar er indtil videre begrænset.

"En meget stor del af vores omsætning er recurrent omsætning, og vi har derfor vores primære omsætning garanteret - den ekstra omsætning vi havde forventet i de kommende måneder afhænger af, hvor dybt vores kunder reducerer deres budgetter - det har vi ikke overblik over på nuværende tidspunkt," meddeler Claus T. Hansen.

Det er endnu for tidligt for selskabet justere på sine forventninger til 2020, men en påvirkning synes uundgåelig, vurderer topchefen.

"Det er for tidligt at sige noget om, men vi vil helt sikkert blive påvirket, ligesom alle andre virksomheder i hele verden, men det kan måske også skabe nye muligheder for Omnicar."

I har tidligere meddelt, at I i hvert kvartal i 2020 forventer at lande 1-2 aftaler a la aftalen med den norske bilkæde, I meldte ud i februar. Har denne forventning ændret sig?

"Det er for tidligt at sige noget om, men på nuværende tidspunkt har vi en klar forventning om at vi lander en ny kunde inden for de næste 30 dage, men alt er jo usikkert i disse tider."

Indtil den 2. marts havde Omnicars aktie oplevet en vækst på over 7 procent siden årsskiftet, men den 25. marts er selskabets aktie nede med 42,98 procent fra starten af året.

Läs mer om OmniCar Holding AB