Nyheter | Spotlight

Publicerat: 2019-06-17 11:50:38

Detta är en nyhet från nyhetsbyrån Finwire Disclaimer


Finwire om OmniCar Holding AB: Omnicar iværksætter omfattende besparelser og nedjusterer forventningerne efter mislykket nyemssion

"Efter den seneste aktieemission har vi måtte sande, at vi med det nuværende investeringsmiljø ikke er i stand til at tiltrække tilstrækkelig kapital til at understøtte vores nuværende strategi."

Sådan lyder udmeldingen fra Omnicar i en pressemeddelelse, efter den seneste aktieemission, som blev afsluttet den 28. maj, kun fik en tegningsrate på 77,3 procent.

Det betyder nu, at de månedlige omkostninger skal reduceres med 800-850.000 svenske kroner om måneden. Det vil primært ske gennem fyringer af medarbejdere, hovedsagligt i salgs- og marketingafdelingen, et ophør med uprofitable indtægter og en relokering til et nyt kontor, lyder det.

Derudover vil Omnicar A/S blive likvideret, og aktiviteterne fortsættes dermed i Omnicar Holding AB, Omnicar AB samt et nyoprettet dansk anpartsselskab ved navn Omnicar ApS.

Med de store justeringer forventer Omnicar allerede at være profitable fra 1. juli 2019. Tidligere lød den udmelding på december i år.

Ændringerne betyder også, at selskabet nu forventer en omsætning på 2,7 mio. svenske kroner i tredje kvartal i 2019 (i første kvartal lød den på 4,5 mio. svenske kroner) og en vækst på 15 procent i fjerde kvartal.

Omnicar vil fortsat holde fast i den salgsstrategi, som direktør Claus T. Hansen fortalte om i et interview med Finwire tilbage i maj, hvor selskabet primært vil fokusere på større kæder i stedet for aftaler med individuelle forhandlere.

Omnicars aktie er klokken 11.43 nede med 2,06 procent i kurs 1,81 kroner.

Läs mer om OmniCar Holding AB