Publicerat: 2026-08-03 12:04:44
Trailerudlejningsplatformen Freetrailer sætter udlejningsrekord i juli, hvor det blev til over 200.000 udlejninger. Samtidig blev målsætningen om at nå 7500 trailere i porteføljen inden udgangen af sommeren nået. Det fremgår af en meddelelse fra selskabet mandag. Samlet blev det til 211.965 udlejninger i juli, hvilket svarer til en vækst på 21,6 pct. sammenlignet med samme periode sidste år. - Juli blev en historisk måned for Freetrailer med over 200.000 udlejninger og mere end 7.500 udlejningsprodukter i markedet. Vi er stolte over at fejre disse milepæle og samtidig kunne opretholde en meget høj udlejningsfrekvens med de mange nye trailere i markedet, udtaler topchef hos Freetrailer, Thomas Zeihlund, i meddelelsen og tilføjer:- Vi ser en fortsat stærk udvikling på tværs af alle vores markeder, men særligt Sverige skiller sig ud med en vækst i antallet af udlejninger, der ligger over koncernens gennemsnit. Samtidig har vi udbygget den svenske flåde med 29,7 pct. flere udlejningsprodukter end på samme tidspunkt sidste år. Det samme gælder Tyskland, hvor vi for anden måned i træk overgår vores forventninger til antallet af udlejninger pr. måned. Det bekræfter, at vores målrettede arbejde skaber værdi, og vi har dermed et stærkt fundament for den videre vækst i andet halvår.Udlejningsfrekvensen landede i juli på 92 pct. Aktien i Freetrailer stiger mandag med 8,5 pct. til 58,80 kr. Aktien er dog faldet med 25,6 pct. i år. .˙ MarketWire Rasmus Hall, +45 33308060, E-mail: finans@marketwire.dk
Läs mer om Freetrailer Group A/S