Publicerat: 2020-10-07 16:55:18

MarketWire om Nustay A/S: Nustay er erklæret konkurs i Skifteretten - corona knækkede selskabet

Nustay er onsdag blevet erklæret konkurs i Skifteretten. Det oplyser selskabet.Selskabet, der driver en online bookingplatform til hoteller, og er noteret på den svenske Spotlight børs, oplyste søndag, at det som en konsekvens af coronakrisen var nødsaget til at indgive en konkursbegæring. Den er blevet imødekommet, og samtidig er advokat Anders Hammer Hansen fra Brockstedt-Kaalund Advokatpartnerselskab blevet udpeget som likvidator.Konkursen kommer som et resultat af de fortsatte globale rejserestriktioner. Og ifølge Nustay har det på trods af nedskæringer ikke været i stand til at kompensere for det globale fald i rejseefterspørgslen. Selskabet fortalte i søndags, at det har undersøgt en række refinansieringsstrukturer, men på grund af usikkerheden var bestyrelsen ikke i stand til at sikre tilstrækkelig finansieringssikkerhed til fortsat drift på det nuværende niveau.Konkursbegæringen kommer, efter at selskabet i forrige uge meddelte, at det kun havde kapital til omkring en måneds drift. Selskabet blev noteret på Spotlight-børsen i marts sidste år./ritzau/FINANSCharlotte Mackeprang, +45 33300335, E-mail: finans@ritzau.dk

Läs mer om Nustay A/S