Publicerat: 2019-09-20 09:19:55

Detta är en nyhet från nyhetsbyrån Finwire Disclaimer


Finwire om STENOCARE A/S: Stenocare afslutter partnerskab med CannTrust efter aftalebrud - aktien oppe 2,1 procent (opdatering)

(opdateres med aktiekurs og detaljer)

Stenocare har afsluttet sin licensaftale med canadiske CannTrust som resultat af de seneste måneders problemer. Det fremgår af en pressemeddelelse.

Dagens nyhed har sendt aktien op med 2,1 procent efter få minutters handel på vækstbørsen Spotlight.

"Derfor, efter grundig overvejelse af situationen og rådføring med Stenocares danske og canadiske juridiske rådgivere, har bestyrelsen besluttet at afslutte licensaftalen med CannTrust med omgående effekt," skriver Stenocare.

Af årsager nævner Stenocare foruden de seneste måneders konflikt mellem CannTrust og de canadiske sundhedsmyndigheder Health Canada, desuden den manglende leverance af levende planter til Stenocare - planter der skulle have været under vejs siden foråret, hvor fabrikken i Jylland har stået klar til at modtage dem.

Danske Stenocare er efter dagens beslutning nu frit stillet til at indgå nye partnerskaber - noget selskabet allerede har ledt efter siden i sommer, hvor de første problemer med CannTrust betød, at Stenocares lager af medicinsk cannabis til det danske marked har været i karantæne.

Beslutningen kommer i kølvandet på de seneste par måneders udvikling med CannTrust - først med leverancer produceret i ikke-godkendte faciliteter og siden med et pesticidefri-label, der måske ikke var berettiget.

Läs mer om STENOCARE A/S